Vinter tur rundt om Eskilsø

Selvom det er vinter, mørkt og koldt, er der masser af muligheder for at tage på standup paddle tur rundt omkring i de smukke områder i Danmark. Et område som ligger tæt på med masser af muligheder for gode ture er områderne i Roskilde fjord og op mod Frederikssund. I sommer halvåret møder man ofte vikinge skibe som lægger ud fra Roskilde, men oftere møder vi havkajakker på vores vej, de har nemlig også fundet ud af hvor smukt området er, og ydermere er det et meget sikkert område at padle i.

Derfor er det også et område som ofte besøges i vinter halvåret, og specielt når forholdene er som de var i dag, tæt på vindstille og glassy forhold. Et par SUP’ere fra Ishøj var friske på at tage med på turen rundt, og i godt selskab bliver det hele jo bare meget mere hyggeligt.

Med udgangspunkt i Jyllinge gik vi først ud gennem det lave farvand i vestlig retning, for derefter at dreje af mod færgelejet ved Eskilsø. Helt ud for enden af den afmærkede sejlrende, ikke fordi vi stikker dybt, men fordi der ligger mange store sten ud for Eskilsø. Dernæst med bølger og en anelse vind i ryggen i retning øst mod det snævre løb mellem Jyllinge og Eskilsø. En rigtig dejlig tur med masser af gode oplevelser undervejs, når du tager den så vær varsom på sten som ligger lige under overfladen, lidt surt at parkere sit SUP board på toppen af en sten.

Leave a Reply

UA-26760889-1