Sjovt er det at gense hvorledes gamle trends tages op i ny og næ. Der har været trenden med bommen igennem sejlet, som nu er taget op af både Gaastra, Simmer og Neil Pryde. Så var der twinsers, så quads osv osv. Selv de total 80’er agtige farver kan man gense hos enkelte sejl mærker. Så længe den farvepalette ikke kommer på våddragterne er det ok med mig. Hvis du mener pink og andre rædsler af pastel farver er top, er du velkommen forbi, så kan jeg måske finde et par dragter eller 2.
Så på boardsiden har vi altså set genbrug af designs, så hvad er der tilbage ? Jo den gode gamle “can opener”, det asymetriske brædt. Angulo har efter alt at dømme fået lavet et, det ligner det gamle koncept. Han skal da ikke stå alene, så jeg har fundet billeder frem af mit asymetriske Hi-Tech board, det var skam state of the art, dengang… Selv mit brædt har Dakine stropper, de er godt nok en del år efterhånden.
Det var et fantastisk board husker jeg, fragtet med hjem på en af de første ture. Sejle kan det vel stadig, kunne være sjovt at prøve det igen en dag. Boardet er shapet af Craig Maisonville tilbage i 1984, manden der opfandt “can opener” stilen.
Lige nu hænger det som en museums genstand i klublokalet i Furesøbad Windsurfing Klub. Måske det er tid til en revival ?
Der er en kasse øl fra mig hvis du stiller op på den fætte til første rangliste slalom stævne i 2011.
Hehe, lidt af en udfordring, en kraftig udfordring faktisk, joo måske 🙂