Spændende Dag

Vinden i Veddelev 18/6 2009Endnu en spændende dag i Veddelev som igen viste sig fra sin aller bedste side. Hen mod aften blev der fyldt godt op, der faldt gode tips af fra Brian Røgild om input af trim til min 7.5’er – mindst 1 cm mere nedhal, check camber spacers – heldigvis er de ok. Det samme galdt for min 6.7’er som havde for lidt nedhal. Anden ting, flyt bom udhal til øverste hul, både på 7.5 og 6.7, det blev og bliver gjort fremover også.

Det “gamle”,  eller skulle man med rette måske kalde det for: det “ældre” slæng, var godt i gang med at fyre den af. Ole Scanholm, aka Skawbo, på sin 133’er imponerede med stabil sejlads, og Michael Bjergsted på sin 122’er fik den også fyret godt af, mens jeg på min 101’er også lagde godt til, så jo vi kan skam lidt endnu. Alt imens vi nød forholdene, så fyrede Kasper Juul, Brian Røgild, Mikkel Asmussen og Thomas Larsen den godt af, viste rigtig god fart, selv når der blev gået lidt højt, imponerende.

Eksperimenterede en del med finne setup, både for at mærke forskelle, men selvfølgelig også for at finde den mest optimale. Vector Canefire 38 fungerer rigtig godt med 7.5’eren når den er godt powered up. Burde også have testet min F4 42 finne, men fik desværre ikke gjort det.

Mit mål for dagen var at finde en god setup til 7.5’eren i forhold til finne kombination, med en god balance i setuppen, samt forbedre mine jibes. Det meste lykkedes. En godt smadret krop, skulderen er sådan nogenlunde ok, må se om det holder, håber det.

Vind max: 14,1 m/s
Vind av: 9,8 m/s
Vind retning: Vest
Board: iSonic 101
Finne: Vector Canefire 38 & 40, Deboichet SL2 38
Sejl: CR 7.5 & 6.7
Sejl trim: en halv cm mere ned end anbefalet
GPS max: 29,9 kn
GPS distance: 66,1 nm
Gpx file: 180609_veddelev.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1