Slut Med 2012

Ranglisten 2012Sidste stævne er sejlet i Køge i denne weekend, og dermed er mine absolut sidste kræfter opbrugt. Det lykkedes mig dog at sikre førstepladsen på ranglisten i Formula/Slalom for Grand Masters og en samlet 8. plads i Open, DM mæssigt blev det til en samlet anden plads i GM klassen. Så trods en discusprolaps på C 6/7 med dobbelt rodpåvirkning lykkedes det mig at gennemføre de stævner som jeg har trænet målrettet mod i denne sæson.

Klogt at sejle med den skade ? Ja det var det nok ikke, for skaden plager mig nu så meget at jeg har meget få kræfter til rådighed i specielt højre arm.

Discusprolaps skade 2012Triceps fungerer nærmest ikke, kan med nød lige lave 2 armbøjninger, normalt er 20 passende, og weekendens stævne gik da også helt galt efter anden sejlads hvor jeg slet ikke kunne trække hjem og lukke af. At jibe var problematisk, når sejlet skulle rundt var der ingen kræfter til at tage imod, jeg følte mig som en newbie, æv.

Skidt at slutte sæsonen af på denne måde, men fokus skal nu ligge på at få undersøgt hvad der effektivt kan gøres for at slippe for smerten der bare tiltager mens kræfterne i armene langsomt forsvinder og det snurrer løs i fingrene. Tilbage til specialisterne…

Leave a Reply

UA-26760889-1