Skuffende Start På VM

Jeg har lagt meget energi og mange sejltimer for at være klar til Formula Youth & Masters VM i Skive. Planlægnigen har været gpod, og styrketræningen har været i gang siden i vinters. Jeg har igennem sommeren mærket hvorledes indsatsen har vist sig positivt. Ranglistestævnet i Nyborg gik godt, der var sejladsmæssigt et par ting der skulle arbejdes med, men jeg var klar.

I fredags sker så det som ikke skal ske, jeg føler mig utrolig sløj og skidt tilpas. Næsen driller og der nyses, kroppen siger stop. Ned og tanke op med forskelligt i håb om at få styr på det inden afgang.

Søndag går sådan ca ok, men mandag er jeg sløj og ramt af migræne. Tirsdag er migrænen fortsat ikke aftaget, og dagen bliver sparket i gang med en mixtur af den hårde kaliber for at dulme smerterne.

Samtidig skal der rigges op, der rapporteres om 18-20 knob, så første valg bliver min 9.7’er, mens 11.0’eren rigges til så den er klar hvis forholdene skulle ændre sig. Det er således at man registrerer sit udstyr inden VM, og der må max vælges 3 sejl, mit valg er 9.7 – 11.0 og 12.0. Den store vælger jeg da vejrudsigten melder om yderst lette forhold senere på ugen.

Der meldes om øgende vind fra bane området, nu er der mellem 20 til 25 knob og i stødene 30. Op og afsted og i hastig fart ud mod startlinien. På vej ud mærker jeg det meget kraftige tryk, det kræver drastiske ændringer så retur mod land for at rette til. Ude ved starten er der et massivt tryk, faktisk er der så meget at jeg tænker at man nu kunne sejle slalom med 6.2, damn. Jeg har svært ved at få mobiliseret kræfterne, men kommer afsted sådan nogenlunde ok i midten af feltet, og er ca midt i feltet på topmærket, men i vendingen taber jeg riggen, det er dyrt, og jeg tappes for de sidste kræfter.

Rundt kommer jeg, men downwinden er hård, ja nok nærmest ulidelig. Normalt kan man jo lukke op og gå en anelse dybere for at tage farten af, men ak oh ve, det bliver bare værre, der er ingen nåde. Det er simpelthen ikke muligt at få farten taget af, det går i rasende fart afsted ud over choppen, jeg kan mærke at jeg presses langt over hvad mine kræfter rækker til, og det er et spørgsmål om tid før jeg styrter. Jeg er godt svimmel, og med de sidste kræfter får jeg drejet af og går mod land. Jeg er færdig, skuffet og helt nede over de manglende kræfter som jeg ellers plejer at kunne mobilisere.

Banen ligger et stykke ude, og man kan således ikke nå ind og ud mellem sejladserne, det betyder at jeg bliver nød til at vente til senere hvor det næste sæt skydes i gang i håb om mindre vind. Ak oh ve, det sker bare ikke, og min migræne aftager heller ikke og kræfterne er nu helt væk, hvilken elendighed, øv.

Så en rigtig skuffende start på VM med 4 ikke gennemførte, et rigtig dårligt udgangspunkt.

Billeder er copyright Jan Nielsen. Resultater og billeder kan ses på stævnets hjemmeside.

Vind max: 16,2 m/s
Vind av: 13,5 m/s
Vind retning: Vest
Board: Formula HWR
Finne: Kashy XS68
Mast: Enigma 530
Sejl: Reflex 9.7
Sejl trim: en cm mere ned end anbefalet
Eyelet: bottom
Bomhøjde: 144
Track: +2
GPS max: xx,x knob
GPS distance: xx,x nm
Gpx file: 300811_skive.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1