En stor del af denne uge er gået med at have haft det rigtig slemt med diarre, forfærdelige mavesmerter og totalt afkræftethed. Nogen kalder det jo bare for tyndskid, andre for alt muligt andet, men fakta er, at jeg blev ramt som af en bowling kulgle, og slået direkte i gulvet som en anden kegle.
Efter at have talt med Jens R, går det op for mig at jeg jo absolut ikke er den eneste der blev ramt af kraftig maveonde og diarre. Jens lød til at have haft det langt værre end jeg, han opnåede i sine febertåger at hallucinere! Jeg havde det slemt nok uden.
De sidste par gange har jeg jo windsurfet ved Kalveboderne – bedre kendt som “Hullet“, og så er det jo lige at tankerne falder hen på… rigtigt… lort i “Hullet”, for en stor del af de som windsurfede i “Hullet” blev nemlig ramt af diarre og mavesmerter, helt præcist 16 stk! Der er altså ikke bare tale om tilfældigheder, vi er lige midt i kilden.
Det regnede jo en del for et par dage siden, og det siges at rensningsanlægget i den anden ende, har et overløb som leder direkte ud i “Hullet” – flot! Så i princippet har vi alle der var derude, badet i vand blandet med lort, hvor lækkert er det lige ? Nej ikke særlig lækkert. Der findes ingen notits eller anden form for information eller bare en lille bitte advarsel. Det er den der slags info som nogen vist nok har hørt en gang, men fact er, at der efter den kraftige regnmængde, var 16 mennesker der blev syge af at have været i det samme vand, og muligvis det som der ledes overløbsvand ud i.
Det er ufatteligt når man tænker på hvor travlt myndighederne ellers har med at kontrollere. Tænk lige på smiley ordningerne, restauranter og lignende, der gælder åbenbart ikke de samme regler for alle.
Det er urimeligt at vi skal bade i lort, det er altså noget skidt, at det vand vi holder så meget af, er så slemt forurenet at vi bliver syge af det. Det der med miljø… Intet under at mængden af tang/søgræs er steget stødt år efter år, eller svovl pletterne på bunden som indikerer iltsvind er stigende, specielt ikke når betingelserne for liv nedsættes.
Det er lidt ironisk med et klima topmøde i København, for lige udenfor bliver vi selv syge. Løsninger trænger sig altså kraftigt på, og det ikke kun i min mave.
Leave a Reply