Polering Eller Slibning ?

Polering Eller Slibning ?

Det er mere end almindelig kendt at både poleres og sættes i stand inden sæson start, men hvorfor egentlig ? Er det for at bevare og behandle overfladen, eller måske endda for at mindske friktionen og dermed øge farten ?

En ting er sikkert for både, og det er at glasfiber skal behandles for ikke at udtørre og blive mat, og det gøres gennem polering. På båden polerer man dog ikke bunden, her behandler man anderledes, primært da båden jo befinder sig i vandet konstant.

Anderledes er det for vores windsurfere, de kan behandles og ikke mindst optimeres på anden måde så man kan opnå bedre fart, men hvordan gør man det bedst ? Der er principielt to måder, polering eller slibning. Poleringen foregår typisk med et polere middel, og her findes flere varianter. Slibningen foregår ved hjælp af fint vandslibe papir, ca korn 1000. Hvad fungerer så bedst ? Umiddelbart ville det give mening at en fin polering og en blank overflade giver mindst modstand, og derved højest fart. Men sådan er det ikke helt.

En mat overflade gør at overfladen væddes, hvilket til gengæld reducerer friktion. Der findes en lang række produkter som efter sigende kan gøre dette, men der findes ikke et bedre produkt en vand. Om en overflade er væddet tilstrækkeligt, ses ved at en hinde dannes, som en slags film, eller om der dannes enkelte dråber hvilket til gengæld viser end ikke væddet overflade. Hvis du nogensinde har forsøgt at polere en finne, så vil du vide at resultatet er en finne der har øget tendens til spin out, hvorimod slibning af overfladen med fint vandslibe papir mindsker risikoen herfor.

Et af de mest afgørende elementer i hele denne diskussion er vandets flow,og der kan således opstilles beregninger, målinger og tests som kan be eller afkræfte resultatet. Helt så nemt er det dog ikke, man bør gå til emnet med en mere teknisk indgangsvinkel om hvorvidt man skal polere eller ej, og en sådan findes i denne glimrende artikel.

Leave a Reply

UA-26760889-1