Overraskende Eftermiddag

Hvilken overraskende dag i dag! Der var umiddelbart ikke lagt op til det helt store, DMI meldte absolut ikke om “udsolgt” og tidligere på dagen havde vinden været ekstremt stødende, så det var ikke med de store forventninger om en dag ud over det sædvanlige der var forude.

Når man først kom ud bag Elleore viste det sig at vinden var rigtig god og yderst stabil. Den blev faktisk mere og mere stabil, og det blev bedre og bedre, og endte med at gå fra en middelmådig til en fantastisk sen eftermiddag på vandet.

Jeg ramte rigtigt med trimmet, havde godt med overskud, og det på trods af at der var rigeligt at holde fast i, ja så er det fysiske overskud med til at holde presset væk. Selvfølgelig hjælper det også med en god setup med masser af balance, det giver både kontrol og fin fart.

På trods af den gode setup kunne jeg da alligevel lige lave en fejl hehe, i et uopmærksomt øjeblik hvor jeg er hooked i trapezen bliver jeg kastet forover i et pust. det sker jo når man ikke lige er opmærksom, men det kiksede var så at jeg uden at være i fart slyngstyrter og knalder begge knæ lige ind i min carbon bom, av for den! Et helt rent knald på knæskallerne, ikke lidt til venstre eller til højre, helt rent. For dælen det gjorde ondt, godt jeg ikke var i fart.

På trods af den detalje, tror jeg at jeg har fundet den helt rette setup med 7.0 i dag, herligt!

Vind max: 16,3 m/s
Vind av: 13,4 m/s
Vind retning: Vest Syd Vest
Board: iSonic 97
Finne: Z 36
Mast: Enigma (r/b) 430
Sejl: Reflex III 7.0
Sejl trim: til reference spot – helt i bund
Eyelet: top
Bomhøjde: 133,5
Trapez: 72,5
Track: 0
GPS max: 34,63 knob
GPS distance: 39,2 nm
Gpx file: 220812_veddelev.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1