Orø Rundt 2013

orø-rundt2013_1Årets version af Orø blev afholdt væsentlig tidligere på sæsonen i forhold til de andre år. Normalt afvikles denne langdistance sejlads i løbet af efteråret, og der er traditionelt ganske god vind ved omsejlingen af Orø.

I år var der endnu en gang rigtig god vind, men det aller bedste var at mængden af tang var til at holde ud. Når turen rundt ligger i efteråret er det tæt på at være umuligt at sejle Formula i farvandet rundt om Orø, tangen samles i stor stil om finnen og er ikke til at få væk. Fint var det også at mødes med gode sejlervenner og dyste i kampen rundt om Orø. Bent Niss havde taget den lange tur fra Nord Jylland, og det var faktisk Bent der mindede mig om vores gode dyster rundt om øen for 2 år siden der fik mig overtalt til at deltage igen.

På trods af vinden og skyernes efterårsagtige sceneri var det relativt lunt. Sejladsen blev startet en anelse anderledes end Bent og jeg forventede det, så vi var fra start bagud. Da vi krydsede startlinjen var Anissa på formula og en række kitere for længst ude og runde ved området omkring golf banen. Bent og jeg lå side om side og dystede i at indhente de førende, og der skulle gås meget dybt mod det første mærke Syd for Orø. Der var rigtig fint tryk i sejlet hele vejen, og den lange downwind gik rigtig godt, ikke specielt hurtig men sikker uden styrt og brug af kræfter.

orø-rundt2013_12Mærket blev rundet og efterfølgende skulle opkrydset i renden på Orø’s østlige side blive der hvor jeg satte min afgørende jagt ind på at overtage føringen. Med Bent i hælene og Anissa stadig et godt stykke forude var der ikke plads til at lave fejl, men med en god setup og fin højde på kryds, lykkedes det at overtage føringen og komme først ud i fjorden ved top mærket.

Nu var der godt tryk i sejlet så det galdt om at holde god fart på krydset i bølgerne hele vejen. Det lykkedes fint og mit forspring blev stille og roligt udbygget. I det snævre løb på vej ned ad Vest siden af Orø var det om at holde fokus, helt ud til kanterne og presse max højde og så undgå de små grunde. Sidste stykke i løbet ind mod Holbæk Marina så min eneste fejl på turen, nemlig at gå for tæt på land. Heldigvis uden større omkostning end at blive fanget i en massiv dynge af tang som krævede at jeg måtte en tur i baljen for at fjerne dagens massive høst af ålegræs.

orø-rundt2013_123Sidste ben ned mod mållinjen var i noget lettere forhold, og den blev krydset så slut tiden blev 1 time og 34 minutter, dagens hurtigeste windsurfer og sammenlagt fjerde hurtigeste – kiter på hydrofoil hvor man står ca 1 meter over vandoverfladen var hurtigst – imponerende.

Det var dejligt tilfredstillende at have god kontrol, overskud og styr på sejladsen hele vejen rundt. Ser frem til igen at dyste med Bent og de andre på endnu en ø runding.

Leave a Reply

UA-26760889-1