Neil Pryde Ø Grand Prix 2011

Så er datoerne for Neil Pryde Ø Grand Prix 2011 p åplads, og der er lagt op til 6 sejladser fordelt ud over landet. Ø-Grandprixerne er udfordrende distancesejlads for de seriøse, men først og fremmest sjov og hygge for dem, der bare vil have en god dag på board’et sammen med venner, klubkammerater og familie. Her kan du opleve Danmarks smukkeste farvande fra dit surfbræt, og her behøver du ikke at have licens for at deltage. Du skal blot have kræfter og vilje til at gennemføre den 15-30 km lange distance, og lyst til at hygge sig i selskab med andre sejlere fra hele landet.

De enkelte sejladser arrangeres af lokale klubber, og i 2011 består serien af følgende sejladser:

14. maj        Venø Rundt (windsurf)
4. juni          Århus Bugten Rundt (windsurf – langdistance slalom)
25. juni        Bjørnø Rundt (wind- og kitesurf)
6. august     Fur Rundt (wind- og kitesurf)
27. august   Hjarnø Rundt (wind- og kitesurf)
8. oktober   Orø Rundt (wind- og kitesurf)

Alle sejladser er for windsurfere, og 4 af sejladserne er desuden åbne for kitesurfere.

Ved alle sejladserne afholdes der skippemøde kl. 11.00 og start kl. 12.00. Tilmelding sker på dagen inden skippermødet og deltagelse koster kr. 100,-

Du kan læse mere om Neil Pryde Ø Grand Prix 2011 serien her.

Vel mødt rundt om i landet, vi ses på vandet.

Leave a Reply

UA-26760889-1