Ja sådan føles det i hvert fald, men det er heldigvis ikke tilfældet, det er mere følelsen i kroppen efter en lang og rigtig god dag på vandet. Vinden var kraftigere end jeg havde forventet, og godt jeg tog min 87’er med, den og 5.6’eren spillede godt sammen. Det var egentlig ret så lunt, og det på trods af at vi nu er i September og blæsende, men jeg kunne stadig sejle i korte ærmer.
Der var lige en anelse for lidt vand i fjorden, måtte godt lige have været 10 cm mere. Ålegræsset havde nemlig alt for let ved at sætte sig på finnen, og det til rigtig stor irritation, faktisk så meget at jeg til sidst måtte hoppe af flere gange og fjerne tang, meget meget irriterende når man midt i at lægge an til et godt hastigheds forsøg mærker bagenden slippe og skride ud fordi finnen er ved at blive tapetseret med ålegræs. Løsningen må være tangfinner, ahemm… mere udstyr, flere udgifter ak ak. Efter at have konsulteret en af de tunge drenge i sporten her i DK, var rådet at prøve at undgå de værste steder så som Øresund i løbet af august/september, for det med tang finner er virkelig en nødløsning hvis man overhovedet ikke kan sejle uden. Hvis man kun har en smule tang på finnen er det jo stadig hurtigere end med en tang-finne, så løsningen er ikke mere udstyr i form af tang finner, måske noget anti depressivt i stedet ? Hehe
Trods alt en rigtig god dag på vandet, dejligt at være blevet godt mørbanket.
Vind max: 13,9 m/s
Vind av: 10,8 m/s
Vind retning: Syd Vest
Board: iSonic 87
Finne: Deboichet SL2 30
Sejl: CR 5,6
Sejl trim: 1 cm mere nedhal end anbefalet
GPS max: 30,4
GPS distance: 37,6nm
Gpx file: 030908_lynaes.gpx
Leave a Reply