Endnu en dag i rigtig gode forhold. Igen i dag sejlede jeg primært med min slalom setup, selvom det nok kunne lade sig gøre at sejle med bølge setup det meste af dagen. Men det er godt at få tunet sig ind og sikre en god slalom setup i de store bølger. Senere på eftermiddagen skiftede jeg så til bølge udstyr, men vinden var en anelse for svingende syntes jeg, og da jeg jo er vant til store sejl, og at være godt powered, ja så var det ikke en top oplevelse jeg fik. Måske det skyldes at jeg er blevet forvent fra slalom ?
Da forholdene var lidt for udfordrende for Oscar, blev vi enige om at han tog et paddle surf kursus med kyndig instruktion og hjælp. Det var et rigtig godt valg, det gav ham stor glæde og gå på mod, og ikke mindst følelsen af sikkerhed i bølgerne. Samtidig var det hårdt at skulle padle og arbejde hårdt for at få success på bølgerne. En fantastisk god oplevelse, og energi til mere, bare bølgerne holder resten af ugen, så successen kan gentages.
På vej hjem til sommerhuset skulle der lige handles lidt, og det er lidt utroligt hvordan “verden hænger sammen”. Normalt køber jeg kun det som står på listen, lidt kedelæigt måske, eller måske bare målrettet ? Jeg ser aldrig i diverse tilbuds sektioner, men for en gang skyld drejede jeg af og kiggede, og lige foran mig lå den! Ja Gnags’s Safari cd, musik fra en svunden tid, fra forrige århundrede, nej forrige årtusinde faktisk. Lidt sjovt at den musik som der blev lyttet til aller første gang jeg var i Klitmøller i 1982, nu lå lige foran mig, og så på tilbud, så den røg ned i kurven sammen med varerne på listen, total retro.
Vind max: 10,7 m/s
Vind av: 9,0 m/s
Vind retning: Syd Syd Vest
Board: iSonic 101
Finne: F4 D2 42
Mast: Enigma 460
Sejl: Reflex 7.8
Sejl trim: to cm mindre ned end anbefalet
Eyelet: top
Track: -1
GPS max: 27,3 knob
GPS distance: 40,2 nm
Gpx file: 190710_klitmoeller.gpx
Leave a Reply