En Docu-Soap Windsurfing Log
Vi er ved at være ved vejs ende i en lang sæson der blev åbnet i Nivå i foråret med det første rangliste stævne i 2012, og er nu fremme ved Formula DM i Skælskør, sæsonens næstsidste Formula stævne.
For en måned siden havde jeg høje forventninger til denne del af sæsonen, specielt DM i henholdsvis Slalom og Formula skulle afspejle min træningsindsats. Den plan blev så lige ødelagt toalt, da jeg under CrossFit træning få dage inden Slalom DM, blev ramt af noget der satte sig fast i nakken og ryggen. En MR scanning skulle senere give en noget mere præcis forklaring. Det var rigtig skidt timing med en discusprolaps på C 6/7… på den anden side er der jo aldrig tid til den slags, øv!
Et lille lys blev dog tændt da jeg efterfølgende fik GO for at træne så længe jeg kunne holde det ud, deltagelse i DM’et var nu muligt. Skulle jeg være endnu mere heldig, ja skulle vinden gerne være på en konstant 6-7 m/s til 10.7. Således kunne jeg undgå den noget større 12’er og en masse pumpning, og undgå en gang døds formula med 9.6 var heller ikke i min tilstand at foretrække.
Helt så heldig var jeg nu ikke, jeg slap for 12’eren og pumperiet, men fik i stedet en ret poweret oplevelse hele weekenden med 9.6, jo der var masser at holde af.
Mine forberedelser var ikke eksisterende, normalt plejer jeg at være en del på vandet inden, men siden Slalom DM i Hvide Sande har det grundet ryggen kun kunne lade sig gøre en enkelt gang.
Lørdag morgen bød på kraftig side shore vind, en anelse øgende i løbet af formiddagen, og lidt mindre senere. Jeg riggede min 9.6’er til og under trimningen fik jeg knækket sejlpind! Damn, og så i et område af sejlet hvor trykpunktet rykker opad og derved mere bliver uhåndterligt. Tiden var knap, så en reparation var ikke mulig, det holder nok, Det gjorde det, men det føltes slet ikke godt med trykket en del højere oppe i sejlet, og slet ikke i den vind vi sejlede i, og det var med sikkerhed også derfor jeg følte jeg blev nød til at bruge nederste eyelet for at få kontrol i sejlet.
Der var masser af vind i første sejlads, det ledte minderne tilbage til Formula VM i Skive sidste år, en hård omgang. Som om det ikke var nok, ja så var starten endnu en gang elendig, det skulle vise sig at være tilfældet det meste af weekenden desværre. Nede i den bageste del af feltet skal der satses, så jeg måtte helt ind under land. Jeg fulgte fint Rune Pagter /DEN-141, hvis han kan gå derind, ja så kan jeg også, bare lidt længere, en lille smule mere så kan jeg få en fordel ud af det, aj hvor godt, men ak ak… klonk lød det klart og tydeligt fra finnen, jeg var gåe på en sten, æv. Tænk positivt, det er nok kun et lille hak, men desværre ikke, et ordentlig hak i min fine Kashy, øv.
En rigtig skidt start på dagen, knækket sejlpind, hak i finnen, knækket selvtillid, men masser at holde i. Heldigvis fortsatte dagens resterende sejladser ikke på den måde, det blev faktisk bedre. Jeg har fin højde og fart, masser af fart, så det er det positive. Den mere kedelige del er starterne, og som jeg tidligere har skrevet, ja så er det ærgerligt at sætte sig selv bagud allerede fra start af.
Sjovt at tænke på hvorledes man får lavet alternative metoder til løsninger. Grundet min nakke er det ret så svært at dreje hovedet ordentligt og orienetre sig. Det giver visse udfordringer man ikke kan dreje sig rundt og orientere sig, ja så er det ikke helt ligetil at vide hvornår man skal vende, kan jeg holde mærket oppe ? Er det nu ? Er jeg gået for langt ? Jeg fik lavet mig en aletrnativ metode, nemlig at bruge en statistisk tilgang. Når nu sejler X vender der, så skal jeg gå en anelse længere ud, han går lidt højere end jeg. Når sejler Y vender, så ved du at han overskyder layline, så vender du nu. En hel del andre små input blev brugt meget fornuftigt, og det var ret sjovt at en kombinationen af statistik, syn mv. faktisk holdt ganske godt på banen, det var ikke ofte jeg gik fejl.
Søndag blev næsten identisk med lørdagens sejladser, masser af god vind, faktisk mere end rigeligt til tider. Yderligere 4 sejladser blev det til, i toppen blev der kæmpet hårdt, Brian Røgild /DEN-173 gav den alt for at sikre titlen til en Master sejler, mens Sebastian Kornum gav den alt for at vælte Brian af tronen som han ellers flot og sikkert har forvaltet de sidste mange år. Det lykkedes Sebastian at overtage tronen og DM titlen, de unge er på vej.
Blandt de lidt yngre er det dejligt at se Nivå drengene der har fået løftet niveauet betydeligt. Flot og dejligt at se at deres intense træning i år har givet dem stor fremgang på vandet.
Turen hjem blev som ofte brugt på at gennemgå sejladserne, stille de opklarende spørgsmål som hvorfor starte næsten bagest og så skulle kæmpe sig op i stedet for at starte bedre og så ende længere fremme ? Ikke en smart taktik, og jeg bliver nød til at få det bragt i orden, måske jeg slet ikke ved hvad jeg skal før og under en start ? Jeg tror jeg tvivler, for resten går jo rigtig godt, jeg har rigtig god fart, faktisk så god at jeg relativt nemt kan indhente det tabte. Det kan der arbejdes med på længere sigt, men en mere akut ting jeg ikke i denne omgang kan arbejde med er at jeg grundet skaden har 25%’s mindre power i armen, den er hård og kræver tålmodighed.
Næste weekend byder på den endelige sæson afslutning, og som sidste år er det i Køge, håber jeg har fået lidt af kræfterne tilbage i den visnede arm indtil da.
Leave a Reply