For Lidt

Ikke at der var for lidt vind, men efter dagens sejlads skulle det vise sig at jeg havde sløset med setuppen. Jeg havde lige en mulighed for at komme på vandet 0g få testet et par ting i en kortere periode, så måske derfor var det vanen der tog over da jeg riggede til. Sejl, mast, forlænger, så i gang og ud på vandet. Det var noget af en mundfuld, jeg var presset, hvilket jeg normalt ikke plejer at  være med denne setup. Det føltes tungt og uden acceleration.

Alt imens gik det strygende for Paul, det så rigtig godt ud, også selvom vinden tiltog. Jeg masede og kæmpede, og det var kun en ringe trøst, da Røgild og Kruppa også gav udtryk for at der var godt med vind, jeg var nemlig presset en hel del tidligere. Ved et tilfælde ser Paul lidt på sejlet, og nævner at det ser lidt anderledes ud i kappen, og der går det op for mig at den var gal. Det viser sig at jeg i al hast har glemt at sætte masteforlængeren korrekt, og derudover ikke fik checket om sejlet stod ordentligt inden jeg gik ud. Det viste sig så at jeg lige manglede 4 cm’s nedhal! Fatalt og ikke mindst sløset, men en klar forklaring på udfordingerne.

Ikke det store testmæssige jeg fik ud af dagen, men dejligt at det trods alt lykkedes at finde fejlen.

Vind max: 9,4 m/s
Vind av: 6,4 m/s
Vind retning: Syd Syd Vest
Board: Formula HWR
Finne: F4 CRAD 70XS
Mast: Red Line 550
Sejl: Reflex 11.0
Mast: Severne Red Line 550
Sejl trim: 6 cm mindre ned end anbefalet !!
Eyelet: top, rykkede ned til bottom senere
Track: -1 cm
GPS max: 26,51 knob
GPS distance: 11,1 nm
Gpx file: 090810_veddelev.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1