Et Hårdt År – Hvad Nu ?

01032014_et_haardt_aar_-_hvad_nuEt krævende år fløj forbi med et hav af sejladser og stævner. Oven på en alvorlig skade i slutningen af 2012, en diskusprolaps i nakken der satte en brat stopper for efterårs sæsonen, blev 2013 skudt i gang med en tur til Frankrig i godt selskab.

Dernæst en masse gode sejladser hvor det ved sæson slut blev til en Slalom DM titel i Grand Master klassen, en sølv i Formula og kombineret sølv i 2013 i Grand Master klassen.

Et fysisk hårdt år som igen mod slutningen bød på en skade, denne gang i venstre knæ. Skaden har siden plaget mig slemt, og er desværre endnu ikke overstået. Nu står en operation forude, så håbet er at kunne få smerter og hævelser til at stoppe så jeg igen kan nyde fysisk aktivitet.

Du kunne jo bare lade være med at træne al det CrossFit ved siden af! Ja helt rigtigt, men gjorde jeg ikke det, så ville jeg ikke kunne kompensere og have et markant fysisk overskud på vandet og den dejlige følelse i hovedet som træningen også giver.
Om jeg når jeg at blive klar til sæson start ? Helt sikkert ikke, der trænes jo allerede på livet løs i den milde vinter, og at være mere end 5 måneder bagud er meget at skulle indhente, specielt når der så efterfølgende skal bruges tid på genoptræning.

Så tankerne kører, hvad nu ? Lad os se, skal lige se om jeg kan finde motivationen. Det er som om gnisten i mit windsurfing forhold er forsvundet. Så måske det er på rette tid at reflektere og gøre op…. hmmm hvad vil jeg nu ??

One Response to “Et Hårdt År – Hvad Nu ?”

  1. Thomas Hou says:

    Hej Henrik.

    Kig på det billede som du har sat på her siden.
    Det lyser jo langt væk af vilje og en tro på at du skal lave et godt resultat, i den sejlads som du er igang med.
    Så kig på det billede, så kan du umuligt miste lysten til windsurfing.
    Tror at alle sejler prøver at man står og ikke rigtigt ved om man skal det ene eller det andet, fordi lysten ikke er så stor, som den har været.
    Men men men, når man så står på startlinien igen, så forsvinder alt tvivl.
    Og husk på, der er formula NM i Nyborg i år. 🙂

    Hou

Leave a Reply

UA-26760889-1