Endelig!

copyright DEN-77 Jan NielsenMidt i det smukke vejr skete det så endelig, nemlig at der kom tilpas nok vind til en tur på havet med Formula. Spørgsmålet var hvor det ville være mest sikkert vindmæssigt. Valget i går, anden pinsedag, faldt på Lynæs da vinden ville være mest stabil der med lige over de 5 m/s og ramme Nord kysten lige før middag fra retninger mellem Nord og Nord Vest. Billedet er copyright DEN-77 Jan Nielsen.

Afsted skulle vi, men ak og ve, traileren strejkede med et blokeret hjul, så hvordan dælen kommer man afsted med 2 gange Formula sæt ? Og så lige uden at have tagbøjler ? Et større logistik arbejde blev iværksat, 2 komplette formula sæt skulle med. Vi blev dog nød til at minimere det til 2 x 2 sejl, 2 x master, og 2 bomme, finner, 2 x SB 161’ere og selvfølgelig dragter for at få plads til det hele inde i en Audi A4 stationcar! Ja du læste rigtigt inde i bilen – en noget nær umulig opgave, men det lykkedes faktisk med møje og besvær, og uden den mindste snert af komfort eller sikkerhed for den sags skyld. Desværre er der ingen billeder til at verificere denne umulige transport, og det er utroligt at det i det hele taget kunne lade sig gøre.

Afsted kom vi, og Lynæs viste sig fra sin smukke forårs side, dejlig lunt, høj sol, god vind, dog ikke så meget vand i fjorden endnu, det var dog hele besværet med pakning af bilen værd.

Jeg var godt nok lidt rusten i mine beslutninger, svært at være sikker på valget, skulle det være 11 eller 10 kvadratmeteren ? Jeg ville mene 11, men Paul var sikker i sin sag med sin 10’er, men det er jo også rigtig nemt når man har taget en 9’er med som alternativ – og det i let luft!

Der havde i løbet af weekenden været meldinger om større mængder af tang i Øresund, men det var ikke tilfældet her. Der var lidt “blød” tang, men ikke noget der blev hængende på de ellers lange finner. Eneste der hang fast var da Paul fik en hornfisk på sin nye R13’er, utroligt med en bøjet fisk omkring finnen!

Alt i alt en smuk smuk dag på vandet i Lynæs, alt spillede, trimmet var det gode velprøvede, trapezliner sad fint, kunne dog godt ønske dem lidt længere fremme da det jo ikke er helt identisk med setup til min 11’er som den valgte bom var tunet til. En perfekt dag !

Desværre havde jeg ikke taget min GPS på armen inden jeg gik ud, så ingen målinger desværre.

Vind max: 9,0 m/s
Vind av: 6,5 m/s
Vind retning: nordvest
Board: Formula 161
Finne: Deboichet R17
Sejl: CR 10.0
Sejl trim: +2,5 – 1 cm til pulley’s
GPS max: ingen
GPS distance: ingen
Gpx file: ingen

Vind måling Lynæs 12/5 2008Lynæs måleren viser lidt mindre i denne vindretning, da den ligger i læ. I denne vindretning vises typisk 1-2 m/s for lidt i forhold til lidt længere ude i fjorden. Ude ved sejlrenden får vinden frit løb ned igennem, og derfor væsentlig mere vind.

One Response to “Endelig!”

  1. DEN 78 says:

    Måske et lille foto er på vej fra politiet, rygtet siger der var mange ude med kanonen.

Leave a Reply

UA-26760889-1