En Dag Med 3 Fejl

Vinden i Veddelev 4/9 2009Det er ikke fejl på vandet jeg tænker på med den overskrift, for dagen i dag var da ellers lige en ordentlig mundfuld, godt med vind af den kraftigeste slags, og med masser af udfordring. De 3 fejl bestod i…

1 – At jeg havde lånt den finne ud, som lige kunne have været den afgørende i dag, nemlig min Vector Rockit 30, forholdene var nemlig så kraftige, læs gunstige, at den for en gang skyld kunne have været luftet. Men sådan skulle det ikke være, og da formålet var at teste inden DM’et i morgen i Nyborg, ja så gjorde det alligevel ikke så meget, da forholdene i morgen ikke ser ud til at blive helt så kraftige som de var i dag.

2 – Var at jeg havde glemt de resterende speedfinner hjemme ! Hvor smart er man så ? Ja ikke særlig smart faktisk, og specielt ikke fordi min mindste finne, nemlig min Canefire 32, faktisk viste sig at være en anelse for stor i de meget kraftige forhold, når den virkelig skulle fyres af ja så var finnen lige lidt for stor og gav for meget lift i de meget kraftige pust på over 18 m/s.

3 – Sidste fejl var at jeg valgte ikke at tage speedboardet med, for så meget blæste det jo alligevel ikke, nej meget mere smarte! En dum beslutning, når nu man endelig kunne have fyret det godt af.

På trods af de 3 forkerte valg blev det som altid en god dag. Det var svært at sætte nye rekorder, ikke fordi vinden ikke var der, den var der i stor stil, men mest fordi vindretningen ikke var optimal. Det er jo således at de bedste hastigheder opnås et sted mellem 120-134 grader fra vinden, og dem kunne jeg godt ramme i dag, men det var et alt for kort stykke der var til rådighed.

Stykket var omkring 100 meter, og på det korte stykke skulle man svinge ind og så holde klampen i bund, inden det blev lavt og man skulle dreje fra. De 100 meter tog ikke lang tid, og der skulle reageres hurtigt med at dreje fra, så man ikke endte med at pløje bunden op, eller nok nærmere smadre finne og board. Find et andet sted, ja nemt sagt, men der var ikke andre valgmuligheder, og på trods af de ikke helt gunstige forhold, lykkedes det mig da at sætte en top hastighed på lige under 35 knob.

Vind max: 18,3 m/s
Vind av: 14,4 m/s
Vind retning: Sydsydvest
Board: iSonic 86
Finne: Vector Canefire 32
Sejl: CR 5.6
Sejl trim: 1 1/2 cm mere ned end anbefalet (32,5)
GPS max: 34,9
GPS distance: 26,1 nm
Gpx file: 040909_veddelev.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1