Det Skulle Være Så Godt, Men…

Der var lagt op til en fed dag, havde taget fri og ifølge Farvandsvæsenet skulle vi få mellem 6-8 m/s og tiltagende fra øst med høj sol og ca 25 grader, tæt på forhold som findes i paradis.

Sad på stranden i Ishøj sammen med Paul og ventede, præcis som i gamle dage, altså før den digitale tidsalder med hjælp fra DMI og Farvandsvæsenet, men lige meget hjalp det denne gang. At vi befandt os det forkerte sted på det forkerte tidspunkt var klart da vi senere hørte meldinger om fantastiske forhold andre steder i København’s området.

Weekenden bød på DBO rangliste stævne i Juelsminde, havde tænkt mig at deltage, men pga stor rejse aktivitet og fravær fra familien p ådet seneste blev stævnet ned prioriteret. Lørdagen gik for rangliste stævnet på samme måde som for mig, nemlig på stranden i bagende sol og ingen vind. Først søndag fik de sejlet 4 sejladser, hvor Jesper Vesterstrøm i overbevisende stil tog fire førstepladser hjem foran Brian Røgild og Kasper Juul Larsen, komplet resultatliste fra Juelsminde findes her. DEN-195 Henrik Bærentzen har lavet en samling GPS logs fra Juelsminde stævnet.

Starboard Start 150 L (S)Nå men tilbage til fredag og stranden i Ishøj, hvor Paul og jeg talte om at der har været lidt for mange forgæves dage i år. Sidste år hvor jeg var langt mere på vandet var der ikke en eneste dag hvor jeg kørte forgæves. Nå, men vi endte så med at gøre noget nyttigt, nemlig at køre ind forbi Peter i Windsurfshop og afhentede ungernes nye Starboard Start – 150 liter versionen (S), bliver spændende at følge dem i deres udvikling på vandet.

Som om det ikke var nok, skulle det vise sig at blive værre endnu.

Lørdag var udsigten igen paradis agtig, høj sol, varme og klart strandvejr. På trods af gårsdagens kedelige oplevelse på Ishøj strand, faldt valget dog her på,mest fordi det er hurtigt at komme til et sted med plads på stranden fra den nordlige del af København. Alt pakket og klart, primære mål var at ungerne skulle ud på deres nye board, og det var dejligt at se hvordan de glædede sig til en god dag på stranden med nye udfordringer.

Hold da fest hvor var der mange biler, svært at finde en plads, men hvad, vejret var jo også perfekt. Efter at have kæmpet os op med udstyret over de første sand bakker mødes vi af et katastrofalt syn… hele stranden var totalt fyldt med mennesker der spillede håndbold ! Altså hvad dælen sker der lige, håndbold skal spilles i en hal, med et cafeteria der sælger slush ice og usunde pommes fritter badet i olielage. For pokker da, kunne det i det mindste ikke have været beach volley med 20 årige – gerne kvinder, der fyldte stranden, i stedet for en større samling pige hold ! Hmmmpf !

Svært skuffede ville ungerne ikke kæmpe sig vej igennem med udstyret, så deres debut måtte udskydes. Så det var altså anden gang jeg befandt mig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og det endda anden dag i træk samme sted !

Leave a Reply

UA-26760889-1