DBO Rangliste I Hvide Sande – Dag 1

Antoine Albeau & Brian RøgildFredagen var afsat til første dag af DM for Formula/Slalom i Hvide Sande, lige en lille opvarmning inden downwinderen i morgen ved Waterz arrangementet. Dog endte det med at blive en meget stille dag, der var absolut ingen vind. Hvide Sande lå nærmest i vakum imellem 2 fronter, ca 100 km Syd for var der masser af vind, og kørte man Nord på, var situationen den samme, bare ingen hvor vi var, æv. Samtidig gik tankerne med om der overhovedet ville komme vind i morgen til downwind racet.

Er de fra "The Full Monty" ?På land gik tiden med at udveksle historier, erfaringer, tilpasse grej, og ikke mindst hygge, og det samme gjorde et par sæler, som nysgerrigt betragtede os.

Eftermiddagen gik med små reparationer, oprydning i trailer og tasker, afhentning af lycra, og så selvfølgelig god hygge i det lune eftermiddagsvejr. Test af Lycra viste at en størrelse medium ikke lige var top for et par ældre fuldvoksne windsurfere, kønt var det ikke, men brugbart, specielt hvis vi kunne udvide den en anelse.

Krydser fingre for god vind i morgen.

Leave a Reply

UA-26760889-1