Efter en lang tur hjem fra Klitmøller, mest lang fordi det var lidt af et vemodigt farvel efter nogle rigtig dejlige dage. Hjemme igen var det lige på, havde egentlig ikke regnet med vind søndag, så jeg havde kommanderet familien til fælles ting, ups, dårlig disponering uden at have checket vejrudsigten. Det gik nu fint at få ændret aftalerne, så afsted drog vi.
Det så rigtig godt ud i Veddelev, og det var hyggeligt at mødes og gense folk midt i ferien. Fik rigget min iSonic 101 og Reflex 7.0 til, og det passede fint til forholdene, og setuppen sad lige i skabet. Der kom en smule mere vind, så fra at have været på min F4 D2 38 finne, skiftede jeg til min Vector Canefire 36 finne. Ouch det føltes anderledes, helt anderledes, og faktisk en anelse forkert. Jeg måtte trimme om, men uden at ramme en ordentlig setup. Selv på downwinden var det som om jeg mistede greb i finnen. Jeg løb tør for trim muligheder, valgte så i stedet at skifte finne til min F4 D2 36’er og vupti så sad den i skabet, det spillede super godt sammen, og tophastighederne blev tilmed markant forbedret.
Vinden tiltog gradvist, og nu blev det muligt at få sejlet på 86’eren, tror faktisk kun jeg har haft det i aktion en enkelt gang i år. Jeg benyttede samme rig, og valgte min Vector Canefire 32 finne, den plejer at sidde lige i skabet på boardet. det begyndte egentlig ok, men det føltes slet ikke komfortabelt, og slet ikke hurtigt, noget var helt galt. Det gik jo lige så godt på 101’eren, og 86’eren plejer at være suveræn i kraftig luft. Jeg kom frem til at min stance føltes helt forkert på 86’eren, så jeg begyndte igen at arbejde med stropperne, de føltes bare ikke helt rigtige. Holdt lige et “pitsop” på modsatte bred, og fik løsnet stropperne så foden fik bedre fæste. Helt utroligt hvad det betød, og ikke mindst giver, se lige på hastighederne! Det gult markerede er hvor jeg sejler med den oprindelige setup, og det efterfølgende er med ændringen af stropperne, markant bedre!
Endnu en super dag på vandet, god hygge og en masse erfaring rigere.
Vind max: 13,1 m/s
Vind av: 11,4 m/s
Vind retning: Nord Vest
Board: iSonic 101
Finne: F4 D2 38, Vector Canefire 36, F4 D2 36
Mast: Red Line 460
Sejl: Reflex 7.0
Sejl trim: en cm mindre ned end anbefalet
Eyelet: top
Bomhøjde: 138
Track: -1 cm
Board: iSonic 86
Finne: F4 D2 34
Mast: Red Line 460
Sejl: Reflex 7.0
Sejl trim: en cm mindre ned end anbefalet
Eyelet: top
Bomhøjde: 135
Track: -0,75 cm
GPS max: 34,79 knob
GPS distance: 57,3 nm
Gpx file: 250710_veddelev.gpx
Leave a Reply