Årets tur rundt blev afviklet på en flot efterårsdag hvor det stadig var varmt og muligt at sejle i korte ærmer i 4/3 dragten, hvilket gjorde den lange tur lidt mere udholdelig. Don Fischer gav den igen i år gas, og rundede som den første Orø og gik i mål ved Holbæk Marina i Dragerup Vig efter 1 time og 46 minutter (billedet er copyright Jan Nielsen).
For mit vedkommende blev de gode takter fra Ven rundt for 14 dage siden, desværre ikke fulgt op. De 27 sømil hvor jeg kunne plane under 1/3 af vejen gjorde det vanskeligt og ret hårdt. Der var i år meget tang, og væsentligt mere end under Ven rundt, men det var ens forhold for alle, og turen var trods udfordringerne rigtig god.
Orø rundt byder på en del udfordringer med hensyn til meget bratte overgange mellem rimeligt dybt vand, og absolut intet. I årets udgave var der 2 stk der gik så voldsomt på grund at deres finne kister gik i stykker.
Jeg havde denne gang valgt lidt bedre med hensyn til sejl størrelse, men stadig ikke helt rigtigt til at kunne håndtere de mange døde områder. Ved de 2 gates var der selvfølgelig ok vind, der blev målt 5,5 m/s ved den sydlige båd og 7m/s ved den nordlige båd da jeg rundede.
Jeg har stadig en del at arbejde på, stadig en del at optimere også, men hver gang lægges der endnu en erfaring til, og forbedringerne kan spores, og det er dejligt at se det går fremad. Min fysiske form er ok, jeg kan godt forbedre den, men jeg tror jeg får mere ud af at sikre mig en bedre forståelse og sikkerhed til at komme i planing. En ting jeg oplevede markant denne gang, var at mine skinne ben smertede, dernæst var det min højre underarm der blev pint slemt. Skinne benene er jeg ikke helt afklaret med endnu, men pinslen i armen skyldtes at højre trapez line sad for langt tilbage, en slem brøler! Ved gennemgang af den setup jeg brugte til Orø rundt, viste det sig at trapez linerne på styrbord side (højre), sad ved et “mål” på 83 cm, hvorimod venstre side (bagbord) havde 78 cm. Mit optimale mål er 79, så det at linerne var placeret 4 cm længere tilbage på den ene side, gjorde altså udfaldt. At jeg ikke stoppede undervejs og rettede dette til ved jeg ikke hvorfor, men dumt gjort bare at lade stå til.
På GPS Action Replay siden findes replay af årets tur, både Paul og min, samt snitternes tur rundt om Orø er med. For mit vedkommende blev Orø Rundt 2008 sejlet på 2 timer og 55 minutter, Paul gjorde det lige 1 minut hurtigere – resultat Orø Rundt 2008. Jan Nielsen (DEN-77) har lavet en fin samling af billeder fra årets tur, de kan alle ses her.
Vind max: 7,1 m/s
Vind av: 5,7 m/s
Vind retning: Vest
Board: Formula 162
Finne: F4 CRAD 74-4XS
Sejl: CR 11,0
Sejl trim: 2 cm mere nedhal end anbefalet
GPS max: 19,6
GPS distance: 26,6nm
Gpx file: 270908_orø_rundt.gpx
Leave a Reply